Læreplantemaer - Børnehaven Sanna

De seks læreplantemaer

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.” (ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

Lære barnet at mærke, kende og gradvis få forståelse for egne følelser og kunne regulere sig selv, samt at tilegne sig læring og strategier til at kunne udvikle selvkontrol/ selvhåndterings evne
Barnet tilegner sig empati for andre og kan vise hensyn og respekt (udviklingen af mentaliserings evne)
Lære barnet at tage initiativ, blive selvhjulpet og kunne bede om hjælp og tage initiativ til at hjælpe andre
Lære barnet at træffe valg og forstå konsekvensen af sit valg feks. ved at øve sig for at udtrykke sine ytringer og indgår i anerkende, åben dialog med andre
Alle aktiviteter er tilrettelagt så alle børn inkluderes i fællesskabet, så de kan have en oplevelse af at være værdifulde deltager i et socialt og kulturelt fællesskab
Vi lægger stort vægt på, at børn oplever sig selv som afholdte, værdsatte og unikke individer, både som individuelle og i fællesskab
Børn skal kunne mærke egne grænser – kunne sige til og fra og på samme tid indgå i sociale fællesskaber med deres eget bidrag
Børn skal tilegne sig viden og erfaringer for at kunne at tackle mange forskellige følelser som f.eks. glæde, venskab, vrede, sorg m.f, hvor de kan mærke efter, hvad følelsen gør ved dem, ved de andre, hvor de kan mærke følelsen i kroppen, hvordan de kan sætte ord på følelsen samt at tilegne sig erfaringer med at skelne imellem følelsen og handlemåder.

Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder og aktiviteter

Børnene mødes med en anerkendende tilgang. Vi er lydhøre og engagerede voksne hvilket er en forudsætning for at børnene udvikler en positiv selvopfattelse, selvoplevelser, selvværd
At møde børn med udgangspunkt i ZNU-tilgang er forsætningen for at barnet udvikler -selvtillid/ selvstændighed- troen på sig selv, at det kan, og det vil øve sig selvtillid, selvværd, og selvstændighed, så de oplever sig selv som stærke og alsidige personer
Vi guider og støtter børnene i aktiviteter og i at skabe relationer – og kunne fastholde disse
Vi skaber frirum til leg, undren og eksperimenter, ved at vi følger børnenes spor, initiativer, ideer og giver plads til det spontane der opstår.
Vi planlægger aktiviteter der motiverer børnene til at turde stå frem og give udtryk for deres holdninger og på den måde, får børnene også kendskab til at indgå i demokratiske processer
Børnene øves i at holde orden på egne ting og indgå i daglig oprydning på stuen

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.” (ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

Alle børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, både som individuelle og i fællesskabet
Børnene støttes i at håndtere konflikter og det at kunne samarbejde med hinanden
At kunne tage ansvar for egne handlinger og lære hvornår, hvordan, hvor, det siger undskyld / at tolerere

Det vil vi gøre ved at benytte følgende læringsmetoder/aktiviteter

At ”leve efter” ”tilpasse os til” vores fælles aftalt spilleregler
Daglig samling, hvor børnene lærer at vente, vise hensyn og tage imod fælles beskeder
Informations samling, hvor børn får mulighed for at præget dagens plan ved at bidrage med deres ideer, forslag, ønsker m.m
Få forståelse af sit eget og andres kropssprog
Vi benytter os af det pædagogiske værktøj følelses og adfærds rød, gul og grøn lys- fyrtårn, kattekasse og fri for mobberi materialer
Børnene deltager i så meget praktisk som muligt.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

At have en god ven og være en del af et fællesskab medvirker til at skabe trivsel for barnet.
Vi hjælper derfor barnet med at udvikle positive strategier til både at indgå i socialt samspil samt konflikthåndtering.
Vi støtter barnet i at udtrykke sig verbalt og nonverbalt samt til at kunne sige fra, når egne grænser overtrædes. Ligeledes taler vi med børnene om forskellighed – herunder at vi tænker og handler forskelligt.
Vi har både fokus de sociale fællesskaber i voksenstyrede aktiviteter i større og mindre grupper samt i den frie leg.
De voksne agerer som rollemodel i det pædagogiske læringsmiljø, hvor børnene kan spejle sig i det de ser og ser i dagligdagen. Herigennem viser vi børnene at have tolerance og forståelse over for hinanden – også selvom der opstår en forskellighed.
Vi har fokus på at italesætte overfor børnene, hvad andre børn har som styrke og anvender disse ressourcer ind i den demokratiske dannelse. F.eks. ved at italesætte barnets hjælpsomhed, når det venter på tur, siger goddag/farvel etc.
Vi anvender visuelle kognitive børnesamtaler, dukketeater, rollespil, samt materialer fra Fri for mobberi kasse, trin for trin programmet og piktogrammer til at understøtte vores arbejde med børnenes sociale udvikling

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”(ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

Udvikle sproglige relationer og kompetencer, ved at barnet lærer at udtrykke behov, ønsker, samt at sætte ord på følelser
Indgå i dialog hvor vi i fællesskab skal lytte, tale, stille spørgsmål og give svar
Få interesse og forståelse for tegn, symboler, bogstaver, tal og begreber samt introducere børnene for skriftsprog
bruge og handle med sprog.
at udvikle barnets sprog i alle hverdagens aktiviteter.
udvikle barnets ordforråd, begreber og forståelse.
udfordre barnets nysgerrighed for tegn og symboler.
lære barnets igennem samspillet med andre at mestre sprogkoder.
barnet får viden og kendskab til det skriftlige sprog – bogstaver og tekster.
at barnet får kendskab til tal.

Vi benytter følgende læringsmetoder og aktiviteter

Vi har en fast sproggruppe for de børn der har særligt behov for ekstra sprogstimulering
Vi benytter vores samling til at gøre børnene bekendte med dagens program og aktiviteter via piktogrammer
Inddrage højtlæsning/dialogisk læsning samt rim og remser og forskellige sproglige spil
Synger og leger sanglege og ved særlige lejligheder musik og sang udefra
Vi skal være tydelige og korrekte i vores kommunikation og lære børnene den gode ”tone”
Lære børnene at inddrage sproget i konflikthåndtering
Vi mener at vi voksne skal være voksne er tydelige sproglige rollemodeller, som skaber sammenhæng mellem den verbale og den nonverbale kommunikation.
I kommunikationen prioriteres det at børn og voksne kan have øjenkontakt og se hinandens mimik, idet det fremmer mulighed for dialog.
Derfor skal barnet få tid til at svare og det skal opmuntres til turtagning i dialogen ved at den voksne bygger ovenpå og udvider barnets kommunikation.
Arbejdet med sprog og kommunikations tema foregår i de store og små hverdagens rutiner og også i det tematiske sprogarbejde.
I det fysiske læringsrum præsenteres børnene for skriftsprog og understøttende illustrationer.
Kommunikation og sprog er grundlæggende for at kunne indgå i fællesskaber med andre, derfor arbejdes der med læreplanstemaet hele dagen i tæt samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Der igangsættes aktiviteter, der understøtter barnet i at være aktivt deltagende og gøre sig egne erfaringer i at bruge sine sproglige kompetencer.
Vi støtter barnet ved at øver sig i at lytte og bruge egen stemme. Dette sker i hverdagens leg og dialoger, samt i tilrettelagte aktiviteter så som kreative aktiviteter, samlingen, teater, rollespil, tematiske tilrettelagt lege, dialogisk læsning, sang og sanglege, rim og remser, rytmik og gymnastik.
Barnets perspektiv har vi fokus på i heltaget, derfor støtter vi barnet ved at øve sig i at sætte ord på egne følelser, udfordringer, tanker og oplevelser.
I samspillet og relationen barn- barn/ voksen- barn, får barnet en af det bedste muligheder for at udvikle sine sproglige færdigheder og kommunikations strategier, derfor har vi lagt ekstra vægt på voksnes relationskompetencer (ICDP).
Forældrene bliver involveret i barnets sproglige læring gennem daglig dialog, forældresamtaler, nyhedsbreve, hverdags opslag og konkrete opgaver. LIGELIEDES giver vi råd og vejledning til forældre i hvordan der kan arbejdes med sprog i hjemmet.

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”. (ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

Alle børn lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende
Børn skal lære at finde glæden ved bevægelse både indendørs og udendørs
Alle børn styrkes i fin- og grovmotorik såvel som i sanseintegration
at styrke en sund krop og erhverve sig et alsidigt bevægelsesmønster
udvikle en kontrol over kroppen samt få en kropsbevidsthed med et positivt syn på egen krop
at kunne bevæge sig aktivt og udforske og tilegne sig omgivelser gennem alle sanser
at de kender kroppens funktioner og udvikler respekt for egen og andres kropslighed

Vi benytter følgende læringsmetoder/aktiviteter

Vi laver aktiviteter både ude og inde og bruger vores omkringliggende naturområder, natur lege- pladser
Vi arbejder med børnenes fin og grov motoriske kompetencer for derved at gøre dem selvhjulpne. Vi afsætter mange ressourcer i form af tid og personale til at børnene kan lære at tage af og på, gå på toilettet, spise selv, rydde op med mere
Tegne, klippe og klistre sker dagligt og i periode er det målrettet et emne. F.eks. årstider/ kroppen
De ældste børnehavebørn arbejder med kropsbevidsthed og sanseintegration gennem yoga og massage for at skabe balance mellem at være fysisk aktiv og kunne holde kroppen i ro
Vores læringsmiljøer inde og ude giver mulighed for at barnet kan styrkede og udfordre sin krop. Uderummet giver barnet stor mulighed for at sanse og bevæge sig. Ved brug af legepladsen og tager ud i naturen blandet andet Skodsborg skov, utterslevmose m.f. skabes der variere bevægelsesmuligheder.
Vi er opmærksomme på at vores rum og regler ikke sætter begrænsninger for barnet – eks. kan inde lege flyttes ud og gangarealer bruges til motorikbaner.
Vi fokuser på at barnet bruger og udforsker sin krop – eks. Motorik- balancebane, brydning, boksning, cykelbane, sanse-lege, yoga m.m
Vi er opmærksomme på at vi er kropslige rollemodeller, derfor deltager vi aktive i bevægelseslege.
Barnets kropslige læring fremgår gennem leg og brug af kroppen. Krop sanser og bevægelse tænkes derfor ind i alle de aktiviteter og temaer vi tilbyder børnene at deltage i.
Hverdagen tilrettelægges så barnet hele dagen får mange muligheder for at bruge sin krop og gøre sig erfaringer med den – eks. barnet kravler selv op på en stol, tager selv tøj på. Der er plads til alle former for leg – rolig såvel som vild
Vi er i dialog med forældrene om deres barns motoriske udvikling og giver vejledning i hvordan de kan understøtte denne. For børn i udsatte positioner sætter vi i samarbejde med forældrene særligt tilrettelagte motoriske forløb i værk eks. svømning, massage, træning af basale færdigheder.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”(ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i

Vi giver børnene muligheder for at få forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener
Vi vægter udelivet højt og er ude hver dag
Vi har fokus på, at børnene lærer at behandle naturen med respekt og få forståelse for dyr, natur og klima
Vi mener: at natura tema rummer dimensioner i både den følelsesmæssige, den kropslige, den sociale, den kulturelle, den sproglige og den kognitive dimension.

Vi benytter følgende læringsmetoder og aktiviteter

Vi tager inde livet med ud og bruger naturen som et ekstra rum, hvor vi både udforsker og eksperimenterer
Vi går ture i vores nærmiljø, med fiskenet, spande og forstørrelsesglas hvor vi udforsker både sø og skov
Vi sorterer affald når vi spiser madpakker og er med til ”gør byen ren” en gang om året hvor der samles skrald i byen
Vi finder dyr og planter som vi kigger på og taler om. – finder bøger og bruger iPad en til at finde mere information. Vi har også iPads med på tur så vi kan tage her og nu billeder af det børnene finder
Vi er rollemodeller for børnene når vi færdes i naturen og derigennem lærer børnene ”naturfærdselsregler”
Børnene præsenteres for de forskellige lokalområder fx skoven, åen, parken.
Vi ser naturen som et fantasisted, hvor man kan bruge sin krop.
Der skal være plads til både den risiko orienterede og den sansemotoriske oplevelse.
Vi tager på tur ud i naturen med det formål “bare” at være og nyde det.
Vi har forskellige projekter i årets løb som f.eks., bondegårdstema, vind, skoven, åen, bakker, bål, bål mad, efterår og høst.
Vi følger børnenes spor, og understøtter deres naturlige nysgerrighed.
Ved måltidet taler vi fx om æbler og dets kerner i kernehuset, vi har hele stykker frugt med ind på stuen, så børnene kan se hvordan et æble/kernehus ser ud.
Vi har fælles opmærksomhed på uderummet fx med krible- krable dyr.
Vi går på tur, samler affald op og smider i skraldespanden og der tales om affald i forbindelse med tema ”affald sortering og miljø”.
Vi lærer børnene at have respekt for omgivelserne.
Vi arbejder med udvikling at børnenes matematisk opmærksomhed ved at måle og vejer ting, sammenligner størrelser og vægt. Vi taler også om tyngdekraften, Vi måler fx agurk og taler om hvordan det ser ud, hvilken form.
Vi tæller og taler om stor, lille, former, Vi finder store/ små/ smal og bred blade, tyk gren, og tynd kvist osv.
Vi udfordrer børnene på forskellige niveauer, der tilpasset børnenes udvikling og kompetencer.
Vi tør at eksperimenter med noget som vi ikke ved, hvor det er for noget og sammen i fællesskabet forsøger for at finde frem til en ny viden og læring, det kan være. F.eks. hvad kan flyde eller synke; Æbler, pærer, hvad kan rådne? sne, vand, hagl, frost, hvad er forskellen?

I vores have sår vi karse, radiser, tomater, agurk, gulerødder, jordbær m.m. Vi holder øje med, hvad der sker til sidst – om det kan spises ! vi laver forskellige eksperimenter alt efter hvilken årstid det er.

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”(ministeriet)

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer redskaber og medier.

Det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt

Vi er opmærksomme på glæden ved fælles oplevelser
Vi har fokus på normer, værdier og traditioner
Børnene introduceres for forskellig kunst og kulturgenrer
Vi præsenterer børnene for forskellige produkter som kan inspirere dem og skabe kreative processer både på det individuelle og fælles plan

Vi benytter følgende læringsmetoder og aktiviteter

Vi stimulerer børnene i forhold til kunst og kultur ved, at tage til teater, fx tager til det kongelige teater og se nødknække forestilling
At få teaterforestillinger her til institutionen
At tage på årlig tur til Cirkus Arena
Årligt teater projekt der udføres af ældste børnegruppe i fuglestuen (skolebørns gruppe)
Månedligt dramateam og rollespil i forbindelse med måneds tema
Vi tager på lokalområde bibliotek
Vi lærer sange, rim og remser fra andre kulturer
Vi hører forskellige slags musik og fra forskellige kulturer
Vi danser, tegner, maler, spiller, lave teater og drama
Vi tager i biografen
Vi besøger kunstmuseum
Vi laver mad fra forskellige lande
Vi hører på børnenes fortællinger
Vi søger for at have legetøj, spil. folk og kulturelle kostumer fra forskellige lande
Vi har blanketter og materialer på forskellige sprog
Vi benytter tosprogede medarbejdere, forældre som kulturformidlere.
Vi præsenter bøger, historier fra andre kulturer
Vi spiller på instrumenter fra andre lande (til rytmik og musik tema)
• Traditioner betyder meget for os, fordi det understøtter fællesskaber på kryds og tværs blandt forældre og børn. Vi holder sommerfest, velkomstfest, forældrecafe samt julefest, fastelavnsfest, ramadansaften, lille og store Eidfester, familie sommerudflugt. Derudover afholder vi 3 gange om året eftermiddags kreativværksted på stueren, hvor forældrene er med …
• Vi fejrer børnenes fødselsdag og synge fødselsdagssang på flere sprog
• Vi stimulerer børn til at være fortrolige med forskellige former for materialer (maling, tusch, farver, modellervoks …)
• Rummene udsmykkes med børnenes egne kreationer og vi er opmærksom på æstetik i indretning.
Benyttelse af lokalområdet
• Vi har etableret et samarbejde med Nørrebrohallen for at bruge en hal til at tage en gruppe af vores børn til forskellige gymnastik- og bevægelsesprojekter.
• Vi benytter alle legepladser i vores område, samt museer, f.eks. Zoologisk museum, kunstmuseum mm.)
• Vi anvender også sportsarealer som Fælledparken mm til aktiviteter med børnene.
• Vi har bibliotekskort og låner bøger på biblioteket og deltager i arrangementer afholdt for børn på bibliotekerne.
• Vi deltager i forskellige arrangementer i Osram huset.
• Vi bruger DGI huset til svømning.